De rigeste danskere: Gigafonde og jordopkøb for milliarder

Blandt de ti rigeste danskere er der masser af filantropi og velgørenhed. Både gennem de kendte og etablerede fonde og gennem andre kanaler.

An­ders Holch Po­vls­en, som er li­stens num­mer 2, er den ri­ge­ste mand i Skot­land, og ejer me­re end en pro­cent af lan­dets sam­le­de are­al. | Fo­to: Ado­be Stock

Så er vi nå­et til top­pen i Filan­tro­pis gen­nem­gang af de 100 ri­ge­ste dan­ske­res filan­tro­pi­ske vir­ke - top ti listen.

Her op­pe i de øver­ste luft­lag fin­der vi og­så de helt sto­re filan­tro­per og kend­te fon­de. På den må­de er der må­ske ik­ke så man­ge over­ra­skel­ser i den­ne del af li­sten - og dog. For der er og­så et par min­dre kend­te fon­de og pri­va­te pro­jek­ter at finde.

Filan­tro­pis gen­nem­gang ta­ger ud­gangs­punkt i Øko­no­misk Uge­brevs li­ste over de 100 ri­ge­ste dan­ske­re. Som al­tid er der for­be­hold for, at der kan væ­re pri­vat vel­gø­ren­hed og do­na­tio­ner, som vi ik­ke ken­der til. Og sær­ligt her op­pe i top­pen af li­sten kan der og­så væ­re do­na­tio­ner fra virk­som­he­der og sel­ska­ber, som of­fent­lig­he­den ik­ke ken­der til.

Her kan du læ­se vo­res gen­nem­gan­gen af li­stens num­mer 10-20, 20-30, 30-40, 40-50, 50-60, 60-70, 70-80, 80-90 og 90-100.

Num­mer 10
Han­ni Me­re­te Toos­buy og fa­mi­lie har en for­mue på an­slå­et 15,8 mil­li­ar­der kro­ner, som stam­mer fra sko­kon­cer­nen Ec­co, der blev grund­lagt i 1963.

Fa­mi­li­en er no­to­risk sky und­ta­gen, når det hand­ler om ri­desport, som fa­mi­li­en er in­vol­ve­ret i på man­ge niveauer.

Fa­mi­li­en har stif­tet en fond: Toos­buys Fond, som Han­ni Me­re­te Toos­buy og dat­te­ren An­na Toos­buy sid­der i be­sty­rel­sen for. Fon­den ud­del­te iføl­ge regn­ska­bet sid­ste år om­kring to mil­li­o­ner kro­ner til især ud­de­lings­for­må­le­ne ‘Kunst, kul­tur og na­tur’ og ‘Un­ge og Sport’.

Fon­den har ik­ke en hjem­mesi­de, hvor man kan fin­de op­lys­nin­ger om støt­te­de pro­jek­ter, øko­no­mi el­ler for­mål, men støt­ter iføl­ge Øko­no­misk Uge­brev pri­mært i det syd­jy­ske om­kring Bre­de­bro og Tøn­der, hvor virk­som­he­den er grundlagt.

Fon­den har blandt an­det støt­tet klubhu­se samt com­pu­te­re til et ho­spi­ce, vi­ser an­dre of­fent­li­ge kilder.

Num­mer 9
Fa­mi­li­en Kann Ras­mus­sen er fa­mi­li­en bag Ve­lux-vin­du­er­ne – og har en for­mue på an­slå­et 17,4 milliarder.

Der er en god hånd­fuld filan­tro­pi­ske fon­de stif­tet af familien.

Vil­lum Fon­den og Ve­lux Fon­den er beg­ge stif­tet af virk­som­he­dens stif­ter Vil­lum Kann Ras­mus­sen, som dø­de i 1993. Vil­lum Fon­den ud­de­ler godt en mil­li­ard kro­ner år­ligt og Ve­lux Fon­den knap det halve.

Vil­lum Fon­den har fo­kus på ud­dan­nel­se og forsk­ning, især in­den for na­tur­vi­den­skab. Vil­lum Fon­den lig­ger på sjet­te­plad­sen over de mest ud­de­len­de fon­de i Dan­mark iføl­ge Fon­de­nes Vi­dens­cen­ters opgørelse.

Ve­lux Fon­den har bre­de­re fo­kus på men­ne­sker, sam­fund og kul­tur og støt­ter blandt an­det hu­man- og sam­funds­vi­den­ska­be­lig forsk­ning, ci­vil­sam­fund og so­ci­a­le ind­sat­ser samt na­tur og havmiljø.

Der­u­d­over har Vil­lum Fon­den og med­lem­mer af fa­mi­li­en stif­tet KR Fo­un­da­tion, som pri­mært ar­bej­der med kli­maud­for­drin­ger og sid­ste år ud­del­te 141 mil­li­o­ner kroner.

Og en­de­lig er der og­så bå­de en ame­ri­kansk og en schweizisk fond, som er stif­tet af Kann Ras­mus­sen familien.

Num­mer 8
Ane Ug­g­la og fa­mi­li­en ef­ter Mær­sk Mc-Kin­ney er blandt de mest kend­te filan­tro­per herhjemme.

Fa­mi­li­en har en be­ty­de­lig filan­tro­pisk ak­ti­vi­tet gen­nem A.P. Møl­ler og Hu­stru Cha­sti­ne Mc-Kin­ney Møl­lers Fond til al­me­ne For­maal – i dag­lig ta­le kendt som A.P. Møl­ler Fon­den – og Den A.P Møl­ler­ske Støttefond.

De to fon­de ud­del­te til­sam­men om­kring 2,5 mil­li­ar­der kro­ner i 2025. Ane Mær­sk Mc-Kin­ney Ug­g­la er be­sty­rel­ses­for­mand beg­ge steder.

Der­u­d­over er der to min­dre fon­de: Fon­den til Læ­ge­vi­den­ska­bens Frem­me blev stif­tet af A.P. Møl­ler i 1956 og mod­ta­ger si­ne ud­de­lings­mid­ler fra A.P. Møl­ler Fonden.

Og A.P. Møl­lers Fond for Island­ske Stu­de­ren­de i Dan­mark, som er stif­tet af A.P. Møl­ler i 1936, og støt­ter island­ske stats­bor­ge­res stu­di­e­op­hold ved en hø­je­re læ­re­an­stalt i Danmark.

Der­u­d­over ny­der fa­mi­li­en godt af A.P. Møl­ler og hu­stru Cha­sti­ne Mc-Kin­ney Møl­lers Fa­mi­lie­fond, som dog ik­ke ud­de­ler til al­men­nyt­ti­ge el­ler vel­gø­ren­de formål.

Num­mer 7
Ni­els Aa­ge Kjær og fa­mi­lie har tjent for­mu­en på om­kring 19 mil­li­ar­der på ventiler.

Fa­mi­li­en har væ­ret ak­ti­ve i de­bat­ten om ge­ne­ra­tions­skif­teskat­ten. Men min­dre syn­li­ge in­den for filantropi.

Virk­som­he­den AVK er dog lo­kalt kendt for at sponso­re­re mu­se­er som blandt an­det ARoS og Mu­se­um Jorn samt for Skul­p­tur­by Galten.

Ni­els Aa­ge Kjær er selv kunstinteresseret.

“Jeg har fak­tisk al­tid væ­ret in­ter­es­se­ret i kunst og holdt af selv at teg­ne og ma­le. Men det kneb med ti­den. I ste­det be­gynd­te jeg at kø­be kunst og har lært man­ge kunst­ne­re at ken­de. Jeg vil ger­ne støt­te kunst­ner­ne. Hvis in­gen kø­ber de­res kunst, kan de jo ik­ke le­ve,” for­tal­te han til Jyl­lands-Po­stens lo­ka­la­vi­ser i for­å­ret.

Num­mer 6
Tor­ben Øster­gaard Ni­el­sen og døtre er Dan­marks sjet­te ri­ge­ste familie.

Tor­ben Øster­gaard har stif­tet Fjord­fon­den i 2024 – i kølvan­det på Nor­dic Wa­ste skan­da­len ved Ølst i Ran­ders, som send­te Øster­gaard ud i en del of­fent­lig mod­vind.

Am­bi­tio­nen var i før­ste om­gang en kli­ma­fond på 500 mil­li­o­ner kro­ner, men det end­te alt­så med Fjord­fon­den på 50 mil­li­o­ner kroner.

Yder­li­ge­re 50 mil­li­o­ner kro­ner er ble­vet do­ne­ret til bor­ger­ne i Ølst.

Der­u­d­over er fa­mi­li­en kendt for et lo­kalt en­ga­ge­ment i Mid­del­fart, hvor de bor, og hvor fa­mi­li­en støt­ter or­ga­ni­sa­tio­ner, for­e­nin­ger, kul­tur­li­vet og an­dre lo­ka­le initiativer.

Num­mer 5
Fa­mi­li­en Lou­is-Han­sen har tjent pen­ge­ne på virk­som­he­den Co­l­o­p­last, som blev grund­lagt i 1957 af Aa­ge Louis-Hansen.

Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sens Fond ud­del­te sid­ste år 366 mil­li­o­ner kro­ner til for­mål in­den­for kunst og kul­tur, forsk­ning og ud­dan­nel­se samt so­ci­a­le formål.

Ni­els Pe­ter Lou­is-Han­sen er be­sty­rel­ses­for­mand for fonden.

Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sens børn Ni­els Pe­ter Lou­is-Han­sen og Be­ne­di­cte Lou­is-Han­sen har for det me­ste le­vet diskret og holdt sig ude af of­fent­lig­he­dens sø­ge­lys. I Ni­els Pe­ter Lou­is-Han­sens 75 års fød­sels­dags­portræt i Ber­ling­s­ke for fi­re år si­den, be­skri­ves han som en kul­turin­ter­es­se­ret og ven­lig mand.

Num­mer 4
Ja­cob Bruns­borg er søn af Jysk-stif­ter Lars Lar­sen, og er god for en for­mue på om­kring 56 milliarder.

Lars Lar­sen stif­te­de selv Lars Lar­sens Jysk Fond i 2017 - to år før sin død i 2019. Søn­nen Ja­cob Bruns­borg sid­der i be­sty­rel­sen for fonden.

Jysk Fon­den har de se­ne­re år hæ­vet sit ud­de­lings­ni­veau og ud­del­te sid­ste år knap 10 mil­li­o­ner kro­ner til hu­ma­ni­tæ­re og kul­tu­rel­le for­mål. Jysk Fon­den har og­så fo­kus på idræt og handicapidræt.

Num­mer 3
Fa­mi­li­en Clau­sens for­mue run­der 66 mil­li­ar­der, som er tjent på virk­som­he­den Danfoss.

Dan­foss ejes af Bit­ten & Mads Clau­sens Fond, som blev grund­lagt i 1971 af Bit­ten Clau­sen, en­ke ef­ter virk­som­heds­stif­te­ren Mads Clausen.

Bit­ten & Mads Clau­sens Fond kan ik­ke an­sø­ges om støt­te, men ud­pe­ger selv støt­te­pro­jek­ter in­den­for forsk­ning og ud­dan­nel­se og lo­ka­l­om­rå­det i Søn­derjyl­land. Fon­den ud­del­te for­ri­ge år godt 124 mil­li­o­ner kro­ner, og in­ve­ste­rer mas­sivt i lo­ka­l­om­rå­det blandt an­det som me­de­jer af Søn­der­borg luft­havn og Al­sik hotel.

Fon­den har sær­ligt støt­tet gigt­forsk­ning, og sid­ste år modt­og be­sty­rel­ses­for­mand Pe­ter Mads Clau­sen Gigt­for­e­nin­gens me­dal­je for en frem­ra­gen­de ind­sats i kam­pen mod gigten.

”Jeg er så glad for, at no­gen mar­ke­rer sig her i det søn­derjy­ske. Her er Gigt­ho­spi­ta­let et fyrtårn. Søn­der­borg er ik­ke læn­ge­re Ud­kants­dan­mark, så ved I det,” sag­de han i den for­bin­del­se.

Der er og­så en ræk­ke an­dre fon­de i re­gi af Danfoss:

Fa­bri­kant Mads Clau­sens Fond, som sid­ste år ud­del­te om­kring 16 mil­li­o­ner til al­men­nyt­ti­ge for­mål. Dan­foss Ud­dan­nel­ses­fond, der ud­de­ler le­ga­ter og ud­dan­nel­ses­støt­te til un­ge med til­knyt­ning til Dan­foss el­ler til stu­de­ren­de ved Mads Clau­sen In­sti­tut­tet på Syd­dansk Universitet.

Dan­foss Me­d­ar­bej­der­fond som kan yde rå­d­giv­ning og øko­no­misk støt­te til me­d­ar­bej­de­re, det kan ’for ek­sem­pel væ­re i for­bin­del­se med skils­mis­se, døds­fald, syg­dom, dår­lig øko­no­mi, gælds­sa­ne­ring, flytning/boligindskud, kon­fir­ma­tion og lig­nen­de,' skri­ver fon­den selv.
Og en­de­lig Dan­foss Ju­bilæums­fond, som hvert år på Dan­foss fød­sels­dag d. 1 juli ud­de­ler et le­gat til et vel­gø­ren­de for­mål – of­test i Sønderjylland.

Num­mer 2
Fa­mi­li­en Holch Po­vls­en er fa­mi­li­en bag Be­st­sel­ler-kon­cer­nen og har en an­slå­et for­mue på me­re end 113 mil­li­ar­der kroner.

Det er svært at kort­læg­ge fa­mi­li­en og An­ders Holch Po­vls­ens filan­tro­pi­ske en­ga­ge­ment, for­di ak­ti­vi­te­ter­ne er spredt godt og grun­digt ud på man­ge for­skel­li­ge fon­de, sel­ska­ber og or­ga­ni­sa­tio­ner, og i for­skel­li­ge lan­de. Det kan og­så gø­re det svært at skel­ne mel­lem filan­tro­pi og in­ve­ste­rin­ger, når blandt an­det jor­dind­køb må­ske nok sker med in­ten­tio­ner om al­men­nyt­te, men for­må­let sam­ti­dig ik­ke er sik­ret af an­det end eje­rens vilje.

Den æld­ste fond i Holch Po­vls­en fa­mi­li­en er MTHP Fon­den, som blev stif­tet af Be­st­sel­ler-grund­læg­ger­ne Me­re­te og Tro­els Holch Po­vls­en i 1995 og si­den da har støt­tet so­ci­a­le pro­jek­ter rundt om­kring i Dan­mark og ude i ver­den. Sid­ste år ud­del­te fon­den om­kring 1,4 mil­li­o­ner kroner.

Be­st­sel­ler Fo­un­da­tion blev stif­tet i 2015 og in­ve­ste­rer pri­mært i pro­jek­ter til gavn for men­ne­sker og na­tur i Afri­ka syd for Sa­ha­ra. Fon­den ud­del­te sid­ste år godt 45 mil­li­o­ner kroner.

Da virk­som­he­den Be­st­sel­ler sid­ste år hav­de 50 års ju­bilæum, do­ne­re­de Be­st­sel­ler Fo­un­da­tion der­u­d­over 50 mil­li­o­ner til 50 for­skel­li­ge or­ga­ni­sa­tio­ner – 16 af dem danske.

Be­st­sel­ler virk­som­he­den do­ne­re­de for øv­rigt 20 mil­li­o­ner kro­ner til Dan­mark­sind­sam­lin­gen i ja­nu­ar må­ned – den stør­ste en­kelt­stå­en­de do­na­tion til Dan­mark­sind­sam­lin­gen nogensinde.

An­ders Holch Po­vls­en har i 2021 stif­tet end­nu en fond – Holch Po­vls­en Foundation.

Fon­den har do­ne­ret 50 mil­li­o­ner kro­ner til Aar­hus Kom­mu­ne til ge­ne­tab­le­ring af sten­re­vet Mejl Flak i Aarhusbugten.

Holch Po­vls­en Fon­den har og­så støt­tet WWFs na­tur­ga­ve i an­led­ning af Dron­ning Marys 50 års fød­sels­dag i 2022, som var be­va­rel­se og genop­ret­ning af fi­re naturområder.

Fa­mi­li­en har og­så Ni­ne Uni­ted Fon­den, som sid­ste år ud­del­te 3,4 mil­li­o­ner kro­ner. Fon­den skri­ver på sin hjem­mesi­de, at der ik­ke mod­ta­ges an­søg­nin­ger i 2025-2026, da der er fo­kus på børn og un­ges di­gi­ta­le trivsel.

An­ders Holch Po­vls­ens hol­dings­el­skab Heart­land har og­så fo­re­ta­get vel­gø­ren­de do­na­tio­ner. Blandt an­det en do­na­tion på 100 mil­li­o­ner til Ukraine.

Holch Po­vls­en er des­u­den gen­nem ak­tie­sel­ska­bet Con­stan­tins­borg en af Dan­marks stør­ste pri­va­te jord­be­sid­de­re. Han har op­købt jord si­den 2022, og ejer nu om­kring 7000 hektar jord.

Iføl­ge ham selv er for­må­let med op­kø­be­ne na­tur­be­va­rel­se og naturgenopretning.

De man­ge jordop­køb har dog og­så vakt ut­ryg­hed blandt lokale.

An­ders Holch Po­vls­en er og­så Skot­lands ri­ge­ste mand - og den stør­ste jor­de­jer i Skot­land. Gen­nem or­ga­ni­sa­tio­nen Wild­land ejer han om­kring 90.000 hektar jord. Det sva­rer til halvan­den gang Born­holms areal.

Æg­te­par­ret An­ne og An­ders Holch Po­vls­en har la­vet en 200 års vi­sion, hvor genop­ret­ning og be­va­rel­se af den skot­ske na­tur er i centrum.

Num­mer 1
Der er fort­sat in­gen ri­ge­re fa­mi­lie i Dan­mark end Kirk Kri­sti­an­sen-fa­mi­li­en bag Lego.

Le­go Fon­den er da og­så Dan­marks næst­mest ud­de­len­de fond ef­ter No­vo Nor­disk Fon­den, iføl­ge op­gø­rel­sen fra Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter, med år­li­ge ud­de­lin­ger for om­kring 1,5 mil­li­ard kro­ner. Le­go Fon­den ejer 25 pro­cent af Le­go, og har sær­ligt fo­kus på børn ramt af kri­ser og katastrofer.

Ole Kirks Fond blev stif­tet i 1964 til min­de om Ole Kirk og ud­de­ler år­ligt om­kring 250 mil­li­o­ner kro­ner til for­mål in­den for det so­ci­a­le, kul­tu­rel­le, ud­dan­nel­ses­mæs­si­ge og hu­ma­ni­tæ­re om­rå­de. Mid­ler­ne stam­mer fra af­kast af fon­dens egen for­mue, men pri­mært kom­mer pen­ge­ne fra Le­go Fon­den samt fa­mi­li­ens in­ve­ste­rings­sel­skab Kirk­bi A/S, der af­hol­der løn- og administrationsudgifter.

I 2012 stif­te­de Sig­ne og Tho­mas Kirk Kri­sti­an­sen Qa­to Fon­den, som ar­bej­der for dy­re­vel­færd. Fon­den er opkaldt ef­ter fa­mi­li­ens hund – Qa­to. Fon­den ud­del­te i 2025 knap 19 mil­li­o­ner kroner.

For to år si­den stif­te­de fa­mi­li­ens hol­dings­el­skab Kirk­bi des­u­den K2 fon­den af 2023, som for­ven­ter år­li­ge ud­de­lin­ger til det al­men­nyt­ti­ge om­rå­de på om­kring fem mil­li­o­ner kroner.

So­fie Kirk Kri­sti­an­sen har sid­ste år stif­tet fon­den Eart­hke­e­per San­ctu­a­ri­es Fon­den, som skal væ­re pa­raply­or­ga­ni­sa­tion for al­le So­fie Kirk Kri­sti­an­sens na­tur­pro­jek­ter – og dem er der en del af. So­fie Kirk Kri­sti­an­sen har blandt an­det købt 21 øer i Stil­le­ha­vet, dri­ver na­tur­be­va­ren­de pro­jek­ter i Ke­nya og Ecu­a­dor og ejer Kle­lund Dy­re­ha­ve.

Tho­mas Kirk Kri­sti­an­sen ejer og dri­ver des­u­den et pæ­da­go­gisk pro­jekt sam­men med mul­ti­kunst­ne­ren og de­sig­ner Jim Lyng­vild, hvor de sam­men har købt og om­dan­net So­strup slot til et ’magisk læ­rings­u­ni­vers’.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til filan​tro​pi​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Filan­tro­pi og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Sara Zankel
Sara Zankel
Redaktør

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu